Odense City Taekwondo Klub

Odense City Taekwondo Club - Logo (Copy Righted)

 

 

 

 






 

Odense City Taekwondo Klub - KontaktOdense City Taekwondo Klub - KontaktOdense City Taekwondo Klub - KontaktOdense City Taekwondo Klub - Kontakt
Odense City Taekwondo Klub - KontaktOdense City Taekwondo Klub - KontaktOdense City Taekwondo Klub - KontaktOdense City Taekwondo Klub - Kontakt
Odense City Taekwondo Klub - Kontakt

Disciplin


Straffelovens § 13 :  (nødværgeretten)

 

§13 stk. 1 :  (lovligt nødværge)

“Handlinger foretaget i nødværge er straffri forsåvidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb, og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarlig”.

 

§13 stk.2 : (rimeligt begrundet overskridelse af grænserne for lovligt nødværge)

“Overskrider nogen grænsen for lovlig nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse”.

 

 

Kommentar om straffelovens §13:

 

Grænsen mellem lovligt og ulovligt nødværge er meget tynd og kan meget nemt overskrides. Man skal derfor være meget påpasselig med, hvordan man fortolker loven og man skal ikke være i den gode tro, at denne lov kan benyttes til enhver tid, når man eventuelt bliver indvolveret i en fysisk tumult eller overfald. Med andre ord, er det særdeles sjældent, at man bliver frifundet for straf, hvis man har benyttet sig af kampkunst teknikker.

 

Derfor vil det bedste råd være: 

  

          Undgå ballade         

  • Lad være med at søge efter ballade eller konflikt med nogen.
  • Lad være med at provokere nogen, hverken mundtligt eller fysisk.
  • Lad være med at være nysgerrig om de andres håndgemang eller slagsmål.
  • Lad være med at blande dig i de andres håndgemang eller slagsmål.*
  • Lad være med at færde/gå igennem de steder, hvor der er sandsynlighed eller risiko for ballade eller overfald.
  • Lad være med af besvare et angreb/overfald med et modangreb. Løb væk.**
  • Lad være med at invitere til ballade eller konflikt.
  • Lad være med at blive på et sted, hvor der foregår ballade. Søg væk.

 

      Tvært i mod tilrådes, at man blander sig i et fysisk konflikt (ikke mundtlig konflikt), hvor en person har brug for livsnødvendig hjælp, hvor vedkommende er i livsfare på grund af et overfald udsat af en fysiskstærk person eller gruppe og/eller bliver kontinuerligt skadet voldsomt på grund af angreb der udsættes af den overfaldende part. Man blander sig ved at afværge yderligere angreb eller udsættelse for yderligere angreb ved at først afdæmpe tumulten mundtligt. Kan tumulten på ingen måde afdæmpes, må man forsvare den svage/tilskadekommende og sigselv kun med forsvarsteknikker (ikke angrebsteknikker). Det er lige netop her, hvor man skal være påpasselig med straffelovens §13, om den tynde grænse må eller kan overskrides.

**      Den hurtigste, nemmeste, klogeste, mindst nervepirrende, mindst energikrævende, mindst omkostningsbærende, mindst smertefulde, mest beroligende løsning der overhovedet kan findes. Brug den! Undgå fristelser! Har man en mur mod ryggen, til sin højre og til sin venstre og der er overhovedet ingen mulighed for at løbe væk eller kravle op af muren eller hegnet, må man som den eneste og sidste løsning vælge at forsvare sig med kampkunstteknikker kun dertil, hvor angrebet bliver stoppet. Fortsætter man, har man overskridet sin nødværgeret og bliver straffet for det.

 

Ifølge klubbens regler og vedtægter må kampsports tekninkker aldrig bruges til slagsmål eller angreb. Overtrædelse af dette medfører bortvisning fra træning og bortfald af medlemskab i foreningen, samt meddelelse til Dansk TaeKwonDo Forbund og Dansk Idræts Forbund.

 

Taekwondo moral

 

I det daglige liv har vi alle et ansvar overfor hinanden og det samfund vi lever i. Dette ansvar omfatter egne forpligtelser overfor loven, respekt til de andre, ansvarsbevidsthed og hjælpsomhed.

Hos en Taekwondo-udøver er dette ansvar mere seriøs og opmærksomhedsvækkende. En Taekwondo-kunstner skal være og bestræbe sig for at være et godt eksempel og symbol for de åndelige værdier som kunsten Taekwondo representerer. En Taekwondo-udøver skal kunne inspirere de andre for god opførsel, moral og lovlydighed.

Taekwondo præger ens liv meget hurtigt og effektivt. Ved at forstærke Yang-energien (den positive energi) svækker vi Yin-energien (den negative energi), og følelsen af selvbeherskelse, selvtillid, vilje, motivation for positive normer kommer til at dominere over de onde og negative fristelser.

 

I Odense City Taekwondo Klub lægger vi meget vægt på disse ved at bestyrke denne Yang-energi ved at først og fremmest arbejde med:

  • Respekt til de andre medmennekser
  • Lovlydighed
  • Motivation til positiv udvikling i livet

Dette gøres ved at anvende Taekwondo. Det vil sige, Taekwondo præger ens liv enormt.

 

Taekwondo disciplin

 

I Taekwondo er der ligesom alle andre idrætsgrene, kampkunstsystemer og arbejdsområder forbundet nogle regler, som man skal overholde for at kunne representere kunsten på en korrekt og anstændig måde. Disse er særdeles vigtig af hensyn til de andres opfattelse og bedømmelse af Taekwondo-kunsten og de værdier som Taekwondo tilvejebringer i menneskers liv til dagligt. Det er bland andet denne disciplin som har bragt Taekwondo til de olympiske leger som en officiel og permanent disciplin. Den må vi værne med vores gode Taekwondo opførsel og moral.

 

Taekwondo disciplin kan opdeles i forskellige kategorier. Vi opdeler disse som følgende:

 

 

Respekt

Idet der lægges meget vægt på respekt i Taekwondo er det nødvendigt (obligatorisk), at bukke i de nedenstående tilfælde, af hensyn til respekt for kunsten, mesteren/instruktøren der representerer kunsten i dojang og til sidst alle Taekwondo-udøvere der befinder sig i dojang. Man bukker når:

 

  • man kommer ind i dojang, går man frem og hilser på mesteren/instruktøren.

  • man henvender sig til mesteren i dojang.

  • man henvender sig til instruktøren i dojang.

  • man henvender sig til en højeregradueret i dojang.

  • man passerer igennem en indgang/udgang til dojang.

  • man står over for en sparringspartner.

  • man får et svar for sit spørgsmål af mesteren, instruktøren eller en højeregradueret.

  • man får et kommando af mesteren eller instruktøren.

  • man forlader køen eller rækken man står i under træningen.

  • man stiller sig i køen eller rækken for at starte eller genoptage træningen.

  • man bliver ramt hård eller falder på gulvet på grund af et hård angreb/modangreb af en højere gradueret.

  • man træder ind på kampbanen eller forlader kampbanen.

  • man bliver indkaldt midt på kampbanen med ordene "Chong" og "Hong", til sin sekundant.

  • man vil forlade kampbanen, til modstanderens sekundant.

  • man starter eller afslutter en kamprunde, til sin modstander.

 

Der tilrådes (ikke obligatorisk) at bukke, når:

  • man møder klubbens mester, uanset hvor man møder vedkommende.

  • man får et kommando af en højeregradueret.

  • man afslutter sin kamp og vil forlade kampbanen, kan man vælge at bukke til dommerne.

  • man møder og henvender sig til andre instruktører fra andre klubber under et stævne.

  • man afslutter sin træning og inden man forlader dojang, går man til mesteren/instruktøren, bukker, giver hånd og takker for træningen.

 

Desuden skal man overholde disse ved træningens start og afslutning:

  • Man stiller sig i en lang række eller i fire kolonner, i graduerings orden. (Gradueringsorden kan findes under pensum-siden).

  • Den 2. højestgradueret i dojang hilser på alles vegne til mesteren/instruktøren i dojang ved at råbe disse ord i rækkefølge:

     

      UDTRYK BETYDNING
    1. Yo Shon Cho Gå i Pyonhi Sogi eller Naranhi Sogi
         
    2. Charyot Retstand
         
    3. Boom Sa Nim                      
    Kwan Jang Nim                     
    Kukche Sa Bom Nim           
    Sa Bom Nim                       
    Kyo Sa Nim                          
    To Gyo Nim                        
    Herre Stormester (8. - 10. dan) ( + evt. navnet på stormesteren)
    Herre Skolens leder (7. - 9. dan) ( + evt. navnet på stormesteren)
    Herre overmesterinstruktør (kun 6. dan) ( +  evt. navnet på overmesterinstruktøren)
    Herre mesterinstruktør (4. el. 5. dan) ( + evt. navnet på mesterinstruktøren)
    Herre instruktør (1., 2. el. 3. dan) ( + evt. navnet på instruktøren)
    Herre træner (4. kup til 1. kup) ( + evt. navnet på træneren)
         
    4. Keyongne Buk





     

  • Ved mesterens/instruktørens kommando, "Chwa Hyang Woo" vender kun den forreste række i dojang mod 2. højestgradueret og den 3. højestgradueret i dojang hilser på alles vegne til den 2. højestgradueret ved at gentage ordene fra den øverste tabel, dog uden trin 1. Mesteren/instruktøren kommanderer tilbage med "Chwa Hyang Woo" (vend mod mesteren/instruktøren) og afslutter træningen.

 

Husk lige, at mere respekt vil ikke skade. Den viser udviklingen i ens personlighed, mentale styrke og forståelsen af Taekwondo.

 

 

Hygiejne

Hygiejne i Taekwondo er vigtigt af hensyn til sundhed for både sigselv og de andre som træner sammen i dojang. Følgende regler skal overholdes for at bevare et fysisksundt idrætsmiljø:

  • Er man stærk forkølet, må man ikke træne med på grund af faren for smit.

  • Har man smitsomme hudsygdomme må man overhovedet ikke befinder sig inden for klubbens vægge.

  • Man skal besøge toiletet inden træningen. Det er sjældent man får lov til at forlade træningen på grund af toiletbesøg.

  • Negle skal være klippet kort. Træning er forbudt med lange negle.

  • Man må ikke blode under træningen. Har man vabler eller sår, skal man forbinde dem med plaster, tape og bandage på en korrekt måde inden træningen.

  • Opstår der blodning under en træning, skal man indstille sin træning med det samme og forbinde såret og gør rent på det områder, hvor man har påført blod.

  • Man må ikke lugte eller give lugte af sig selv under træningen. Instruktøren kan udvise vedkommende fra træningen. Ved gentagende tilfælde bortfalder medlemskabet.

  • Træningensdragten (dobok) skal være ren og må ikke lugte.

  • Man må tage bad i klubben efter træningen inden man tager hjem. Det viser hygiejnemoralen.

 

Desuden tilrådes følgende i forbindelse med træningen:

  • Lider man af hjerte- og karsygdomme, sysnforstyrrelser, epilepsi, lungesygdomme, nyre- og leversygdomme må man konsultere lægen.

  • Brug af shampoo eller sæbe ved bad efter træningen.

  • Brug af badetøfler ved bad på grund af faren for smitsomme bakterier.

  • Brug af drikkedunke under træning.

 

Støj

 

Idet koncentration er et vigtigt element i Taekwondo, er det nødvendigt, at man samler hele sin opmærksomhed, mod det der bliver sagt eller vist.

Er der unødvendig larm eller støj i dojang, kan den ødelægge fokus på taktik og mål, og man kan derfor ikke øve eller bruge teknikkerne optimalt.

Derfor skal man være opmærksom på følgende:

  • Man må ikke snakke under træning og skal lytte godt efter hvad der bliver sagt.

  • Har man en bemærkning til sin sparringspartner skal det være meget kort (2-3 sekunder) og præcist.

  • Har man et spørgsmål til instruktøren, rejser man sin hånd op.

  • Inviterer man nogle venner eller familie til at kigge på træningen, skal der også være ro hos dem.

  • Inden træningens start skal man have slukket sin mobiltelefon. Afventer man en vigtig besked via mobiltelefon skal den aftales med instruktøren før træningensstart.

  • Ønsker man at træne med musik skal man spørge instruktøren først.

 

 

Påklædning

 

I Taekwondo bruger man forskellige slags dragter afhængig af hvilken gren eller stilart af Taekwondo man træner. En standard Taekwondo-dragt (dobok) efter Kukkiwon's regler har:

  • et lukket V-formet krav med en påsyning af dragtmærket eller WTF-godkendelse lige under kravet.

  • både bukseren og trøjen er hvide.

  • trøjen må gerne have skriftet "Taekwondo" på ryggen, enten med latinske eller koreanske bogstaver.

  • der må ikke være påsyet noget nationalflag fra et hvilket som helst land, hvis man ikke er/har været på landsholdet af det pågældende land.

  • man må ikke anvende taekwondo-dragt med sort eller poom (halvsort-halvrødt) krav, hvis man er under 1. dan/1. poom.

  • der skal være påsyet klubmærke på dragtens venstre brystside.

  • der skal være bundet et bælt oven på dragten, der viser graden af kunstens udøver.

  • bæltets mærke skal hænge på højreside og eventuelle snip på bæltet skal være påsyet på bæltets venstreside med mindst firefingers afstand fra spidsen af bæltet.

Desuden skal der overholdes følgende i forbindelse med påklædningen:

  • bæltet må ikke åbnes eller tages på i dojang uden tilladelse.

  • dragten skal altid være ren og velstrøget, når man tager den på.

  • der må ikke klædes om i dojang (træningssalen).

  • ringe, kæder og stifte genstande som kan udgøre faremomenter ved træningen, må ikke bæres på kroppen.

 

Sprog

 

Danske instruktører bruger både det koreanske og danske udtryk til at kommandere under træning. Det betyder, at man skal sætte sig godt ind i de koreanske synonymer til de danske udtryk i Taekwondo og modsat. Når der er internationale instruktører på besøg i Danmark er det kun det koreanske udtryk der bruges til at kommandere under træningen. Med andre ord er det koreanske terminologi i Taekwondo det fælles sprog der bliver kommunikeret med blandt alle de 55 millioner Taekwondo-udøvere i verden.

En anden form for sprog, som overhovedet ikke er tilladt, er brug af skældsord, upassende udråbsord eller andre former for nedværdiende udtryk både i dojang og udenfor. Det er særdeles forbudt og medfører udvisning fra dojang (træningssalen). Ved gentagende tilfælde bortfalder medlemskabet i foreningen.

 

Leg og kamp

 

  • Der må aldrig kæmpes uden instruktørens tilladelse.

  • Deltagelse til stævner kræver chefinstruktørens tilladelse.

  • Kampsportens tekninkker må aldrig bruges til leg.

  • Der skal selvfølgelig være tid til at lege. Men, man skal få lov til det først. Spørg instruktøren.

 

© Copy Right 2007 - All Rights Reserved to Odense City Taekwondo Club

Hit Counter