Taekwondo´s Historie
Taekwondoens historie
i pdf-format
Taekwondo har en interessant historisk baggrund, der strækker sig over flere
tusinde år. I den tidligste form blev Taekwondo sandsynligvis brugt som et
våben af mennesker til at beskytte sig mod angreb fra mennesker eller vilde
dyr. Da disse angreb jo kunne finde sted fra hvilken som helst retning
udvikledes serier af selvforsvarsteknikker, således at man altid kunne
forsvare sig, uanset hvorfra angrebet kom. Hermed havde man lavet et bestemt
mønster bestående af blokeringer, spark og slag, som blev grundlaget for
vore dages Taekwondo. Det har ikke ligget helt klart, hvorvidt Taekwondo var
hjemmehørende i Korea eller ej. Nogle mener, at det skulle stamme fra Kina
eller andre asiatiske lande; men de historiske beviser støtter ikke disse
konklusioner.
Oprindelsen af den østerlige kampkunst tilskrives den indiske buddhist munk
Bodhidharma. Ifølge nogle Chan Buddhistiske tekstbøger kom Bodhidharma til
Kina i det 6. årh. e.kr. Han grundlagde et kloster ved Shaolin-So, hvor han
begyndte at undervise i specielle åndedrætsteknikker og meditation. Da
munkene ikke fysisk var i stand til at praktisere hans strenge teknikker,
lærte han dem nogle metoder til at styre deres krop og sjæl. Disse metoder
lagde senere grunden for de kinesiske kampkunstarter som Kung Fu, Kempo og
Tai Chi Chuan.
I Korea kan de første håndgribelige beviser på Taekwondo dateres tilbage til
“de tre kongerigers” periode. Et vægmaleri i en hule bygget i kongeriget
Koguryo (37 f.kr. -66 e.kr.) i det sydlige Manchuriet (N.Korea) viser
tydeligt to mænd i kamp. Dette er bare én af flere vægmalerier, der er
fundet i flere huler. Da dette vægmaleri kan dateres til et sted mellem 3
e.kr. - 427 e.kr. , kan det med sikkerhed siges, at Taekwondo var kendt i
Korea på dette tidspunkt. Dvs. lang tid før Bodhidharma kom til Kina.
I kongeriget Silla (57 f.kr. - 936 e.kr.) nåede Taekwondo et højt niveau.
Det var Silla, der forenede de tre kongeriger, først med Paekje i 668 e.kr.
og med Koguryo i 670 e.kr. En militær organisation kaldet Hwa Rang Do
spillede en stor rolle i foreningen af de tre kongeriger. Hwa Rang Do bestod
af unge adelsmænd fra de bedste familier. Disse unge krigere praktiserede en
tidlig form for Taekwondo kaldet Soo Bak.
Det var dog i Koryo Dynastiet (935 e.kr. - 1392 e.kr.) at Taekwondo opnåede
sin største popularitet. Soo Bak Do, som Taekwondo blev kaldt dengang, blev
dyrket som en sport med fastlagte regler.
Senere gennem de forskellige Yi-Dynastier (1392 e.kr. - 1920 e.kr) gik det
alvorligt tilbage for Soo Bak Do eller Tae Kyon, som det senere blev kaldt.
Grundlæggeren af Yi-Dynastiet kong Taejo gjorde confucianisme til
statsreligion i stedet for buddhismen. Ifølge confucianismen skulle
“overlegne mænd” bruge sin tid på at studere kinesiske skrifter, digte eller
spille musik, fysiske anstrengelser var kun for almindelige mennesker.
Under japanernes besættelse (1910-1945) af Korea forbød japanerne al
kulturel aktivitet herunder også Tae Kyon, der således kun kunne dyrkes i al
hemmelighed. I denne periode bragte japanerne nye stilarter så som karate og
Kung Fu til Korea. Nye og gamle teknikker blev blandet sammen og stilarter
som Tang Soo Do og Kong Soo Do opstod.
Efter anden verdenskrig udviste en gruppe instruktører stor interesse for at
genoplive den oprindelige Tae Kyon. Det resulterede i, at 6 store skoler gik
sammen og man valgte at bruge det nye navn TAEKWONDO.
Taekwondoens historie
i pdf-format
Historisk Årstal
|
3-427 e.kr. |
De første beviser på
koreanske Taekwondolignende teknikker findes på et vægmaleri dateret i
denne periode. Vægmaleriet stammer fra en hule i datidens Koguryo
kongerige. |
| |
|
| 500-600 e.kr |
Den indiske buddhist munk Bodhidharma ankom til et
kloster ved Shaolin-So i Kina. Her underviste han i meditation og
specielle fysiske øvelser og åndedrætsteknikker. Som følge af træningen
lærte munkene en høj grad af beherskelse over krop og sind. Metoderne
lagde senere grunden for de kinesiske kampkunstarter som Kung Fu, Kempo
og Tai Chuan. Da hans indsats dateres væsentlig senere end vægmaleriet
under Koguryo, er det således ikke korrekt, at han grundlagde den
asiatiske kampkunst. |
| |
|
| 57 f.kr.-668 e.kr. |
Kongeriget
Silla regerede i et område svarende til den sydøstlige del af det
nuværende Sydkorea. |
| |
|
| 37 f.kr-668 e.kr. |
Kongeriget Kogoryo regerede i nord i et område omtrent
svarende til Nordkorea og Manchuriet. Her havde man en folkelig
bevægelse ved navn Kyung Dang, som trænede militær teknikker med støtte
fra det officielle militær, Son Bae. |
| |
|
| 18 f.kr-670 e.kr |
Kongeriget Paekche regerede i sydvest i et område
svarende til store dele af det nuværende Sydkorea. |
| |
|
| ca.576 e.kr. |
Hwarang skolen blev grundlagt i Silla af den
buddhistiske munk Won Kwang Bopsa på kong Jin Hung ønske. Hwarang, som
betyder blomstrende ungdom, bestod af unge, veltrænede og højt
motiverede adelige mænd. De blev bla. trænet i kampteknik, militær
taktik, filosofi og etik. Det kampsystem de trænede efter, blev oftest
benævnt Soo Bak. Der blev lagt vægt på høj moral både i omgang med andre
mennesker og i kamp. |
| |
|
| 668-670 e.kr. |
De tre kongerigers periode sluttede, da Silla samlede
Paekche, de sydlige dele af Kogoryo og Silla til et Storsilla og dannede
en koreansk stat med central regering. |
| |
|
| 670-918 e.kr. |
Kongeriget Storsilla regerede over det samlede Korea.
Når Silla var i stand til at samle de tre kongeriger, skyldtes det bl.a.
Hwarang krigerne i kraft af deres dygtighed og kampmoral. Datidens
kampsportsgrene, som blev vist ved officielle lejligheder, var bl.a. Soo
Bak (overvejende håndteknikker), Tok Kyon I, som senere blev til Tae
Kyon (overvejende benteknikker), Sirrum (brydning) og Kyok Gom
(sværdkamp). |
| |
|
|
918-1392 e.kr. |
Koryo-dynastiet tog over
efter Storsilla. Soo Bak opnåede i den periode sin største popularitet
og var ikke længere kun en militær disciplin, men også en sport med
fastlagte regler. |
| |
|
|
1392-1910 e.kr. |
Yi-dynastiet afløste
Koryo-dynastiet, og konfucianismen blev gjort til statsreligion i stedet
for buddhismen. Ifølge konfucianismen skulle højerestående mænd bruge
deres tid på at studere kinesiske skrifter, digte eller spille musik.
Fysiske anstrengelser var kun for almindelige mennesker. Som en
konsekvens gik det i løbet af perioden alvorligt tilbage for kampkunst
som Soo Bak og Taekyon. |
| |
|
| 1790 e.kr. |
Generalerne Yi Dok Mu og Park Tae Ka skrev den første
kampkunst lærebog, Mu Ye Do Bo Tong Ji. I fire bind beskrev de i tekst
og figurer 24 forskellige koreanske kampkunstarter, som var i fare for
at blive glemt, da hæren overvejende trænede bueskydning. |
| |
|
|
1910-1945 e.kr. |
Under den japanske
besættelse forbød regeringen alle koreanske kulturelle aktiviteter, og
tvang befolkningen til at tage japanske navne. Enhver form for træning
af koreanske kampsystemer var således også forbudt. de kunne derfor kun
trænes i hemmelighed. Japanerne bragte nye stilarter til Korea bla. Judo
og Karate. Disse blandedes med gamle stilarter, og systemer som Tang
Soo Do og Kong Soo Do opstod. |
| |
|
|
1945 e.kr. |
Korea blev atter frit,
og hæren begyndte igen at undervise i koreansk kampkunst. Der åbnedes
nye skoler eksempelvis Chun Do Kwan og Moo Duk Kwan. I årene efter
fulgte flere skoler. |
| |
|
|
1955 e.kr. |
Lederne af de store
skoler mødtes d. 11. april med det formål at samle de forskellige
stilarter til ét stort system. De enedes om at gøre det under navnet
Tang Soo Do. Navnet blev senere ændret til TAEKWONDO, som bedre beskrev
kunsten og mindede mere om det gamle navn Tae Kyon, en af forløberne for
Taekwondo. |
| |
|
| 1963 e.kr. |
General Choi Hong Hee, 9. dan, blev leder for det
nystiftede International Taekwondo Federation (ITF). Han var en af
hovedmændene bag sammenslutningen til et system. |
| |
|
| 1968 e.kr. |
Choi Hong Hee blev udvist af Sydkorea efter et mislykket statskup. |
| |
|
| 1972 e.kr. |
Kukkiwon blev indviet. Kukkiwon blev senere gjort til
hovedkvarter for Taekwondo. |
| |
|
| 1973 e.kr. |
Den 28. maj blev World Taekwondo Federation (WTF)
stiftet med Dr. Un Young Kim som præsident. Det første verdensmesterskab
blev afholdt i Kukkiwon. |
| |
|
| 1973-1975 e.kr. |
Hyong’s og Palgwe’er, som stilmæssigt lå tæt op ad
karate, erstattedes i WTF af Taegeuk’er og de nuværende højbælte
poomse’er. Taegeuk poomse’er blev udviklet i samarbejde mellem Tae Kyon
mester Song Dok Gi og Taekwondo mestre. I de nye serier introduceredes
kortere og smallere stande samt de benteknikker som Taekwondo nu er
kendt for. |
Taekwondo
i Danmark.
Taekwondoens historie
i pdf-format
| 1968 |
Taekwondo
introduceredes i Danmark ved at to hollandske instruktører, Theo P. Salm
og Bernd Denni, underviste på campingpladser i deres ferie. En af
eleverne var Gunnar Sørensen, som får Taekwondo introduceret som en
disciplin under Dansk Judo Union. |
| |
|
| 1971 |
Gunnar sørensen, 4. kup,
åbnede Danmarks første klub med ca. 100 medlemmer i Sønderborg. |
| |
|
| 1972 |
Gunnar Sørensen fungerede som
den første landstræner for Danmark. |
| |
|
| 1975 |
Den 15.
februar blev Dansk Taekwondo Forbund (DTF) dannet med Gunnar Sørensen
som formand. |
| |
|
| 1976 |
Grand Master Choi Kyong An
kom til Danmark og blev dansk landstræner. |
| |
|
| 1980 |
DTF blev
optaget under Dansk Idrætsforbund (DIF). |
| |
Det 3. Europamesterskab
afholdtes i Esbjerg. |
| |
Grand Master Ko Tae Jeong blev dansk
landstræner. |
| |
|
| 1983 |
Det 6.
verdensmesterskab for mænd og det 1. verdensmesterskab for kvinder
afholdtes i Brøndby hallen. Else Marie Olsen og Michael Knudsen vandt
bronze, mens Lene Lauritzen vandt sølv. |
| |
|
| 1988 |
Annemette
Christensen vandt guld og Karin Schwartz vandt sølv ved OL i Seoul. |
| |
|
| 1990 |
Der afholdtes
Europamesterskaber i Århus. |
| |
|
| 1991 |
Gergely Salim
og Tonny Sørensen vandt guld og Josef Salim vandt sølv ved VM i Athen. |
| |
|
| 1992 |
Gergely Salim
vandt guld ved OL i Barcelona. |
| |
|
| 1993 |
Stort
gennembrud for Danmark ved EM i teknik i Østrig, hvor Dang Dinh Ky Tu
vandt guld individuelt og Henrik Bak Knudsen, Michael Ryge, Martin Lamm
vandt guld i synkron. |
| |
|
| |
|
| |
|
© Copy Right 2007 - All Rights Reserved
to Odense City Taekwondo Club
|